H. C. Ørsted – kendt over hele verden for sin videnskab

Danmark har gennem tiden fostret ikke så få videnskabsmænd, der er blevet kendt verden over. Vi har hævdet os inden for både astronomi, lægevidenskab og tekniske videnskaber. En af dem, der kan hævde international status, er Hans Christian Ørsted, som er kendt inden for elektricitetens verden og opdagede principper, der fik afgørende betydning for, hvordan vi blandt andet kan udnytte elektriciteten i vort daglige liv.

H. C. Ørsted var langelænder af fødsel og blev født i Rudkøbing i 1777. Han døde i København i 1861 og var kemiker, fysiker og farmaceut – og på denne vis et eksempel på datidens videnskabsmænd, der ofte havde en bred basis for deres forskning.

H. C. Ørsted levede i det, som vi i dag kalder guldalderen, en periode fra sidst i 1700-tallet til 1800-tallets midte, da kunsten blomstrede, men hvor forskningen også gjorde store fremskridt. Verdensbilledet var baseret på et åndeligt aspekt som styrende for vort liv, og H. C. Ørsted var en del af denne strømning og udgav forskellige naturfilosofiske afhandlinger.

Elektromagnetismen

I dag er H. C. Ørsted kendt over hele verden for sin opdagelse af elektromagnetismen. Det skete i 1820 – men skal vi være ærlige, var elektromagnetismen allerede konstateret i 1802 af den italienske forsker Romagnosi. Men det var H. C. Ørsted, der fik gjort opdagelsen kendt og anvendelig, og han har i den almindelige opfattelse fået æren for denne naturvidenskabelige landvinding.

Elektromagnetismen har dannet grundlag for en lang række opfindelser og opdagelser inden for elektricitet, blandt andet induktionen, og den er basis for, at vi i dag kan udnytte elektricitet til alle mulige ting i det moderne samfund. Man kan sige, at uden elektromagnetismen havde vi ikke haft det samfund, som vi har i dag med lys og tekniske hjælpemidler, som er almindeligt tilgængelige for de fleste mennesker.

H. C. Ørsted tog i sin ungdom som så mange andre på dannelsesrejse i udlandet. Han rejste blandt andet til Paris, og da han kom hjem derfra i 1804 håbede han på en stilling som professor ved universitetet i København. Professor blev han, men der blev set lidt skævt til ham i videnskabelige kredse, fordi han fastholdt sin naturfilosofiske tilgang til verden – verden var ved at fjerne sig fra tankerne om ‘ånden i naturen’, som en af formuleringerne i datiden udtrykte det.

Ordmager

H. C. Ørsted havde ikke blot talent for naturvidenskaben. Han var også god til at sætte ord på det og er ophavsmand til en række nye danske ord for de forskellige ting. Han er således skaber af ord som brint, ilt, rumfang og vægtfylde, og i alt var han skaberen af omkring 2.000 nye ord i det danske vokabularium. En alsidig videnskabsmand var han, og kendt over hele verden den dag i dag.