Niels Bohr – den danske atomfysiker

Navnet Niels Bohr er kendt over hele verden. Han var en af tidens fremmeste forskere inden for atomfysik og var en vigtig person i den måde, man forholdt sig til atomteknologien, ikke mindst efter 2. Verdenskrig, da atomfysikken efter bombningen med atombomber af de japanske byer Nagasaki og Hiroshima havde vist, hvor store kræfter atomerne indeholder.

Som mange store videnskabsmænd var Niels Bohr også interesseret i kunst og kultur, og han var blandt andet en stor elsker af den tyske digter og videnskabsmand Johann Wolfgang Goethe. Det skyldes ikke mindst, at hans far, professor Christian Bohr, citerede digteren for ham, når de to var på rejser eller udflugter sammen, eller sad i samme stue en vinteraften lang. Christian Bohr beundrede Goethe og kunne store dele af hans værker udenad – og det smittede af på den unge Niels.

Nobelpristager 1922

Niels – med mellemnavnene Henrik og David – blev født i 1885 og døde i 1962. I mellemtiden fik han en forskerkarriere, som var de færreste forundt på den tid, og Niels Bohr modtog blandt flere andre hædersbevisninger Nobelprisen i fysik i 1922. Det var en anerkendelse af hans epokegørende forskning inden for kvantemekanik og atomets struktur – vigtig forskning i arbejdet med at afdække, hvordan atomets energi kunne frigøres til mange formål. Niels Bohr havde også en etisk stemme i dette arbejde og var absolut fortaler for den fredelige udnyttelse af atomenergi, men tog markant afstand fra, da atomenergi under 2. Verdenskrig også blev udnyttet til bomber.

Professor 1916

Niels Bohr blev tidligt udnævnt til professor – allerede i 1916, hvilket understreger hans geni. Der blev hurtigt indsamlet midler, så der kunne bygges et helt nyt forskningslaboratorium til ham og hans medarbejdere. Det blev i 1965 omdøbt til Niels Bohr Instituttet og er kendt over hele verden for sin fremragende forskning.

Som så mange andre videnskabsmænd var det ikke politik, der interesserede Niels Bohr i hans ungdom – han ville forske. Men han blev politisk aktiv efter Hitlers magtovertagelse i 1933 og var med til at redde kolleger ud af Tyskland. I 1943 måtte han flygte til Sverige, både på grund af hans jødiske ophav, men også fordi der gik rygter om, at han ville blive ført til Tyskland – givetvis for at blive tvunget til at arbejde på det tyske atomprogram. I stedet blev det så amerikanerne, der fik gavn af hans viden.